
Så fik jeg min debut i cykelløb. Det Blev i Odder i løbet Hads Herred Rundt.
Distancen var 50km.
Det blev en blandet fornøjelse, dog mest til den gode side, da jeg fik nogle brugbare erfaringer og en pejling på mit niveau.
Efter klargøring var jeg klar ca. 15min. før start, hvilket jeg troede var rigeligt tid til at få sig godt placeret...Men nej! Jeg kom til at stå håbløst langt nede i feltet...
Da starten så gik brugte jeg så de første 10-15km(min triptæller fungerede ikke, da sencoren havde fået et lille skub) på at kører mig frem blandt de mange små-grupper. Det var jeg nødt til, da de bare ikke kørte stærkt nok til at jeg vil hænge på dem. Flere af dem kunne ikke engang sidde på hjul når jeg trak. Jeg sad pænt oppe i det røde felt, da jeg endelig havde udsyn til det jeg troede var gruppe 2. De havde ca. 200m forspring. Jeg ville op til dem, da alternativet var at kører alene resten af turen, så jeg gav den næsten alt hvad den kunne trække og meget langsomt begyndte jeg at hale ind på dem. Det tog ca. 15min. at hente dem, men så kunne jeg også ligge lidt på hjul...De gav den godt med gas og det første stykke tid lå jeg kun på hjul for at komme lidt til kræfter igen. Desværre overså hele flokken nogle pile og vi kørte forkert!(I mål kan vi se at det er 8km!) Nu fik den sgu gas - Gruppen bestod af 6-8 mænd og 4-5 af os skiftedes til at trække(Fedt at kunne byde ind!) Vi begyndte at hente små grupper igen og ca. 6-8km før mål hentede vi resterne af den sidste gruppe jeg kørte fra inden jeg nåede op!(det vil altså sige at vi havde kørt 8km ind på dem inden for 25-30km!!!) Efter det blev det lidt elevatorkørsel. Nogle af dem der ville trække kørte bare ikke ligeså stærkt som os. Efter lidt tid spurgte jeg én af de andre om hvor langt der var igen og han mente at der var 3-4km. Uden at tænke over det rykkede jeg siddende med det samme op af en bakke(gav måske 90%) og kun 2 kunne gå med. Vi fik et hul, men så gik det lidt i stå og de andre kom lige så langsomt op igen. Sådan fulgtes vi ad til der manglede ca. 300m, hvor jeg åbnede spurten, men overvurderede mig selv og de to fra bakken svarede igen og kom ind lige før mig.
Tiden for de 58km blev ca. 1t. 34min. 30 sek.(der skulle trækkes lidt fra ved starten, da der var kø ved startstregen! Det gir et snit på 36,82km/t
Det der gik skidt:
1. Skulle have været ved starten noget før og måtte derfor bruge mange kræfter alene.
2. Kørte forkert
Det der gik godt:
1. Gennemsnitshastigheden var noget højere end forventet - Hertil skal lægges at jeg Stort set trak alene de første 10-15km og at farten gik lidt af gruppen da der manglede ca. 10km.
2. At jeg mentalt og fysisk formåede at lukke hullet op til gruppen, selvom det tog lang tid og kostede mange kræfter
3. At selvom jeg blev presset undervejs, så var det ikke noget der satte sig i kroppen og jeg var var klar til at give gas igen kort efter
Jeg regner med at stille til start igen næste år, da jeg synes at det var velorganiseret og en fed rute(Der kunne måske have været en bedre anvisning...)
P.s
Som den gode atlet jeg er(host host) sørgede jeg selvfølgelig for at "rulle af" bagefter.