tirsdag den 30. september 2014

Status...

Jeg er så småt ved at gå i vintermode...og jeg har de sidste 5-6 uger cyklet ca 3 gange i ugen af 50-80km og kørt og kører stadig på ren lyst - Men det går også fint med lysten, for jeg er faktisk ok kørende trods den ringe mængde. Jeg føler mig stærk og er sjældent under 30 i snit på mine træningsture! Jeg er henover denne sæson blevet lidt mere sej i stængerne - dvs. at jeg sejtrækker lidt mere, hvilket skulle være godt for mine enkeltstarter!
Lige nu er planen at holde på med 3-4 cykelture i ugen, så længe vejret tillader det, og faktisk holde den kørende til og med november(når det bliver mørkere bliver turene i hverdagen nok spinning/turbotræner). December skal være ren lyst og der skal være tid til alt julehyggen!
Jeg håber at kunne holde en rimelig form til og med november for derefter at slappe af i december. Så burde kroppen både fysisk og mentalt være klar til masser af træning i sæsonen 2015!
Mine nye arbejdstider betyder dog at jeg er nødt til at tænke anderledes...Sagt med andre ord så kommer spinning og turbotræner til at fylde mere fremover i vinterperioden.
Jeg er overbevist om at jeg kan forbedre mig i 2015 i forhold til i år - og det glæder jeg mig til at vise!

Et af mine mål i 2014 var jo at komme over 275 timer i sadlen(inkl. spinning og turbotræner). Som det ser ud nu, så når jeg det rimeligt komfortabelt. Til og med uge 39 lyder på 218t. og 36min. - Hvis man regner snittet ud, så er jeg lidt over 12 timer foran. De sidste par år har jeg haft et mål om 8000km, men aldrig nået det. Hvis jeg strammer ballerne sammen i år, så er det bestemt muligt!

Træning i uge 39:

Mandag: FRI

Tirsdag: 55,27km  306h/m  P=167/136  (1.45)

Onsdag: FRI

Torsdag: FRI

Fredag: 25,1km  173h/m  P=175/133  (0.51)

Lørdag: 49,98km  505h/m  P=184/134  (1.46)

Søndag: FRI


Samlet: 130,35km på 4t. 22min.

Årets km: 5839,06km

Årets turbo/spinning: 20t. 35min.

Årets andet: 14t. 6min.

Årets timer i sadlen: 218t. 36min.