fredag den 13. januar 2017

Træning mod halv IM 28maj...

Beslutningen er taget...jeg kører 1/2 jernmand d. 28/5 efter 7-8års fravær fra triathlon. Længslen var for stor og knæet har det nogenlunde. Det bliver naturligvis med en helt anden indgangsvinkel - Det skal være en fed oplevelse!
Jeg gider ikke svømmetræne mere end 1gang om ugen, men jeg vurdere også at det højst vil koste et par minutter i forhold til tidligere. På løbet skal jeg passe på. Jeg regner derfor ikke med mere end 2 løbepas i ugen og max 20km samlet pr uge. Jeg ved godt jeg ikke kommer til at løbe 4minutter pr km på afsluttende løb. Men det kan også blive en fordel. I 2008 og 2009 til DM på den halve distance knækkede jeg på løbet fordi jeg ikke lyttede til kroppen, men i stedet regnede med at holde 4minutter pr km uden at kunne holde det - herefter gik jeg helt kold og kom i mål med en løbetur på 1.45-50 minutter. Når jeg løber nu og i et behageligt tempo ligger jeg omkring 4,30 pr. km og altså en afsluttende tid på ca 1.35...så er der også lidt tid at give af.
På cykling skulle mit niveau gerne være forbedret - det er jo det jeg har lavet i mellemtiden...kender dog ikke rutens hårdhed endnu, men er den ikke alt for hård burde jeg kunne slippe afsted med en 36-37km/t i snit...men lad os nu se. Jeg regner med at cykeltræne 3-4 pr uge. Her i vinter bliver det ofte kortere, men hårde sekvenser på turbotræneren.
Nå ja og så er jeg jo ikke 25år længere...
Dog tænker jeg at en tid omkring de 5 timer må være muligt.

Håber at skrive lidt oftere på bloggen i vinter/forår

Jeppe