søndag den 7. august 2016

Første tur på TT cyklen i år...

Fredag kørte jeg en Søby test...
Først alle undskyldningerne:

1. Det var første tur på cyklen i år(har nogle få gange haft spændt den op i turbotræneren i vinters...)
2. Efter 3 af de 13,77km begyndte det at regne
3. De sidste 3 uger har jeg faktisk trænet pænt meget(for mig) og ofte med stram kæde - jeg har løbet nogle gange. Op til fredag havde jeg i denne uge cyklet mandag og tirsdag, løbet onsdag, cyklet torsdag og var faktisk lidt brugt...

Alt det positive:

Trods ovenstående er jeg faktisk godt tilfreds. Min P.R på Søbyrunden er 20,32 i fredags kørte jeg 20,47 altså kun 15sek langsommere. Det lugter af P.R hvis jeg lige for en dag med friske ben.
Jeg kunne også mærke at jeg havde svært ved at presse mig selv så meget som det kræver på en TT, men det skyldes nok at jeg slet ikke har trænet dette element - det skal nok komme!
Jeg føler mig faktisk stærk for tiden, hvilket er en fad følelse. Selv på dage hvor jeg er træt og uoplagt ender det som regel med en god tur alligevel - oftest ligger snittet over 30, selvom det ikke er det jeg kører efter.
Luge leder jeg med lys og lygte efter et løb eller helst en enkeltstart, skulle det ikke ske, så holder jeg skruen i vandet alligevel. Tænker at jo mere jeg putter i banken nu, jo mere er der til næste sæson(holder jeg selvfølgelig en pause omkring jul)...