I gør løb jeg 5km ved Lystrupløbet. Det gik rigtig godt trods en noget drillende vind - På stort set alle åbne strækninger havde man vinden lige i hovedet!
Jeg havde inden løbet sat mig det mål at gå efter sejren med mindre at jeg slet ikke kunne følge med, så ville jeg bare løbe mit eget løb!
Jeg lagde(som altid) hurtigt ud - ikke for hurtigt og lå alene. Efter 500m blev jeg overhælet af den senere vinder og jeg kunne straks se at ham kunne jeg ikke stille noget op imod. Jeg besluttede mig for stadig at gå efter placeringn og holdt mit tempo uden at løbe helt til grænsen.
Efter 2 km kom næste løber op til mig(På det tidspunkt havde vi løbet i præcis 7min.) og vi fulgtes ad resten af vejen - En anden lå ca. 30m bag os og forsøgte at komme op. Da der manglede ca. 1km forsøgte jeg at lave et ryk...Men han sad stadig i røven af mig og jeg sænkede igen tempoet. Ca. 400m før mål rammer man en ca. 200m lang(og til tider stejl) bakke. Her rykkede han langsomt fra mig og havde ca. 15m til på toppen hvor man drejer ned ad opløbsstrækningen. Jeg forsøgte at hente ham og halede også ind, men måtte alligevel se mig slået.
Alt i alt er jeg rigtig godt tilfreds med min præstation og min følelse af at farten er ved at være der holder stik! En sluttid på 17,51 i et løb hvor vinden var alle de trælse steder og hvor der også var en smule taktik involveret er helt klart okay for mig. De første 2km løb jeg med 3,30 pr. km og satte således 21 sek. til på de sidste 3km...Dog var det her man for alvor mødte bakkerne og vinden, en tid omkring 17,30 under perfekte vejrforhold tror jeg ikke er urealistisk.
Næste mål er en 1/10 ironman på søndag i Haderslev.
Resultat:
1: Claus Poulsen - 00:17:07
2: Kasper Kristensen - 00:17:49
3: Jeppe Juul Jensen - 00:17:51
4: Anders Poulsen - 00:18:35
5: Per Christensen - 00:19:41
torsdag den 28. maj 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

1 kommentar:
Tillykke med det fine resultat i Lystrup Løbet. Det var flot. Næste år må du stille op på 10 km i stedet for på "børne- og pensionistdistancen":-) I øvrigt var min tid på 23.47 blandt de bedste i kategorien for mænd over 100 kg. Mvh Henrik
Send en kommentar