Uge 27 startede som uge 26 sluttede: SYG! Det var ellers planen at jeg ville have cyklet en lang tur med Halv-IM tempo, men det blev der ikke noget af da jeg havde lidt feber og var fuldstændig tom for energi!
Men tirsdag kom jeg alligevel afsted på mandagens træningspas og det gik fint selvom jeg godt kunne mærke de forgående dagens sygdom(Der var ikke alt for meget at skyde med!) Det blev til årets længste tur indtil videre.
Onsdag Ville jeg cykle en rolig-jævn tur på 50-60km. Det var lidt svært, da der var en kraftig vind og mange lange bakker(Jeg kørte Agri-turen) og endte med at blive en jævn-lidt hård tur i stedet. Tirsdagen lange og hårde tur kunne også mærkes lidt.
Torsdag ville jeg løbe langt og prøve at holde en puls omkring de 150-160(ca Halv-IM puls). Det gik ok, selvom jeg var meget træt til sidst. Tempoet skal nok blive meget højere i konkurrence - Det kender jeg mig selv godt nok til!
Fredag ville jeg kører 4x Søby(55,8km) i halv IM-tempo. Det gik rigtig godt og jeg kørte med et snit på 35,88km/t inklusiv de 600m til og fra rundstrækningen og en ultra kort opvarmning.
Lørdag vil jeg have løbet intervaller, men kunne ikke nå det! (Vi tager i sommerhus Lørdag)
Det blev til en ca 7km ud/hjem progressiv løbetur søndag.
Generelt føler jeg mig godt kørende på cyklen(stærk og holdbar, men ikke super hurtig...endnu)
Løbet går også ok, men jeg mangler også noget fart her, men det kommer...det kan jeg mærke!
Svømning...hvad er det? Jeg regner med at få svømmet noget hav i næste uge i sommerhuset og holde det lidt ved lige resten af sommeren.
Jeg har sat næste uges træningsforventning lavt, da vi skal i sommerhus og her er det ikke træningen der skal fylde! Således forventer jeg 2 løbeture og 2 svømmeture, men hvem ved?
Uge 27 i tal
Mandag: Syg
Tirsdag: Cykling 98km halv-IM tempo Puls 149 Tid: 2.54 Snit: 33,8km/t
Onsdag: Cykling 61,27km Puls 135 Tid: 2.08 Snit: 28,8km/t
Torsdag: Løb 20,7km Puls 153 Tid: 1.39 Snit: 4,47/km
Fredag: Cykling 55,8km Puls: 149 Tid: 1.33 Snit: 35,88km/t
Lørdag: Fri
Søndag: ca 7 km løb ud/hjem progressivt 0.30
I alt:
Cykling: 215,07km (6.35)
Løb: 27,7km (2.09)
I alt: 8t. 44min.
God træning!